Historisk udvikling af det engelske sprog

О книге

Автор книги - . Произведение относится к жанрам детская познавательная и развивающая литература, языкознание. Оно опубликовано в 2023 году. Книге не присвоен международный стандартный книжный номер.

Аннотация

Engelsk-tilhører gruppen af vestgermanske sprog (Indoeuropæere). Det er resultatet af udviklingen af sproget for anglerne, sakserne og Juterne – germanske stammer, der migrerede til Storbritannien i det 5.århundrede. Befolkningen i Storbritannien på det tidspunkt bestod af keltiske stammer – briter og Gaeller.

Читать онлайн Андрей Тихомиров - Historisk udvikling af det engelske sprog


Engelsk-tilhører gruppen af vestgermanske sprog (Indoeuropæere). Det er resultatet af udviklingen af sproget for anglerne, sakserne og Juterne – germanske stammer, der migrerede til Storbritannien i det 5.århundrede. Befolkningen i Storbritannien på det tidspunkt bestod af keltiske stammer – briter og Gaeller. Som et resultat af en hård kamp skubbede de germanske stammer kelterne mod vest (området Val og Majsvæg) og mod nord – til Skotland. Til denne dag bor efterkommerne af de gamle Kelter på de britiske øers territorium. Danskerne er af keltisk oprindelse. I de fleste dele af landet taler man Gelsh, et keltisk sprog. I Skotlands højland såvel som i de vestlige dele af Irland taler folk også et sprog af keltisk oprindelse. Nogle keltiske ord kan stadig findes i moderne engelsk, og de fleste af dem er Geografiske navne. Mange floder, bakker og byer kaldes stadig ved deres gamle keltiske navne. Således er der i England flere floder kaldet Avon, hvilket betyder flod på keltisk. Nogle floder har navnet Dervent, hvilket betyder "rent vand" på keltisk. Kridthøjlandet i de sydlige og sydøstlige dele af England kaldes "nedture". Dette navn kommer fra det keltiske ord "ned", hvilket betyder "bare, åbne højland". De få lån fra det keltiske sprog i oldengelsk vedrører hovedsageligt geografiske navne, der har overlevet til denne dag (f.eks. Avon fra Den Keltiske amhuin – "flod", Kilbrook fra Den Keltiske coill – "skov"). Angelsakserne brugte ligesom andre germanske stammer først et specielt alfabet, de såkaldte runer, der er dannet af gamle Indoeuropæere på det sydlige Urals territorium, derefter i form af brahmi-en af de gamle sorter af syllabisk skrivning, i øjeblikket går de fleste typer skrivning i Indien og Indokina tilbage til Brahmi.

I det 1.århundrede e. kr. erobrede romerne Storbritannien. Storbritannien var en provins i Romerriget i omkring fire århundreder. For to tusind år siden, da kelterne stadig levede som stammer, var romerne de mest magtfulde mennesker i verden. Det romerske samfund var meget forskelligt fra det keltiske samfund. Det var et slaveejende samfund opdelt i antagonistiske klasser. De vigtigste klasser var slaver og slaveejere. Slaveejere var en minoritet af befolkningen, men de ejede jord, værktøj, bygninger og slaver. Slaver ejede hverken jord eller værktøj og var selv slaveejeres ejendom. Slaver kunne købes og sælges, byttes eller gives væk, ligesom enhver anden ting. De kunne lænkes, piskes og dræbes.


Рекомендации для вас